Rottefængeren fra Hameln
“Rottefængeren fra Hameln” (ofte blot kaldet “Rottefængeren”) er en gammel tysk folkehistorie, der har sine rødder i middelalderen. Historien er blevet fortalt og genfortalt i mange forskellige varianter over tid, men den grundlæggende fortælling er ret konstant.
Her er en kort beskrivelse af historien:
I byen Hameln i Tyskland blev beboerne plaget af en alvorlig rotteinfektion. Ingen kunne finde ud af, hvordan man skulle slippe af med de mange rotter, indtil en dag en fremmed mand kom til byen. Han påstod at have en særlig evne til at lokke rotterne væk med sin fløjte. Byens ledere lovede ham en belønning, hvis han kunne befri byen fra rotterne.
Manden begyndte at spille på sin fløjte, og som ved magi fulgte alle rotterne efter ham. Han førte dem til floden Weser, hvor alle rotterne druknede.
Men da manden vendte tilbage for at kræve sin belønning, nægtede byens ledere at betale det aftalte beløb. I vrede spillede rottefængeren igen på sin fløjte, men denne gang fulgte byens børn efter ham. Han førte dem væk fra byen, og de blev aldrig set igen.
Legenden om Rottefængeren fra Hameln tjener som en advarsel om konsekvenserne ved ikke at holde sine løfter. Den har inspireret mange kunstværker, litteratur, musik og teaterstykker gennem tiderne.