Det var engang den jæ he mand, som godt ku li å bruch peng – å det gøej han så, lich indte han it haej fleje. Han præuwt å lån lidt a sin venne, men erre et styk ti var det it rechte fleje som vill låhn ham peng meje. Nå, tænt æ mand, så må æ helle find
